Lov om behandling af personoplysninger
Persondataloven
LOV nr 429 af 31/5/2000
Persondataloven
LOV nr 429 af 31/5/2000
Straffeloven forbyder fotografering af “personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted” (§ 264 a). Det er ulovligt, hvad enten fotograferingen foregår skjult eller åbenlyst. Forbudet beskytter fx mod fotografering af personer, der befinder sig i en privat bolig eller i et kontor, der ikke er fri adgang til. Personer på må kun fotograferes på ”ikke frit tilgængelige steder”, når de har givet samtykke.
Det er lovligt at fotografere personer på frit tilgængelige steder, fx fortove, butikker i åbningstiden og badestrande. Det gælder, hvad enten fotograferingen foregår skjult eller åbenlyst.
På frit tilgængelige steder gælder kun et forbud mod tv-overvågning. Det vil sige overvågning med et fjernbetjent eller automatisk virkende kamera, jf. lov om forbud mod tv-overvågning.
Straffeloven § 263 stk.1 nr.3 forbyder hemmelig aflytning eller optagelse. Det er ikke ulovligt at lytte ved dørene. Forbudet gælder kun, når der benyttes et særligt apparat. Det gælder kun for aflytning eller optagelse af udtalelser eller samtaler, men ikke for andre aktiviteter.
En journalist kan lovligt optage en samtale, han selv deltager i, fx en telefonsamtale. Det er heller ikke strafbart at lave skjulte optagelser fra et møde, hvis journalisten selv er lovligt til stede eller har allieret sig med en anden, der er det.